Hvad så med 25-øres slik?
27. March 2008

1. oktober bliver 25-øren ugyldig som betalingsmiddel. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på hvad der så sker med 25-øres slikken?
Politiken: 25-øren dør til oktober
27. March 2008 
1. oktober bliver 25-øren ugyldig som betalingsmiddel. Jeg kan ikke lade være med at spekulere på hvad der så sker med 25-øres slikken?
Politiken: 25-øren dør til oktober
26. March 2008 I morges læste jeg i 2. korintherbrev kap. 3 og særligt vers 18 talte til mig.
Alle vi, som har fået sløret fjernet, kan nu se hans herlighed – med de begrænsninger, der hører det jordiske liv til – og den herlighed sætter sit præg på os, så vi forvandles til lighed med ham, efterhånden som vi modtager fra hans Ånd, og det går fra herlighed til endnu større herlighed.
(Bibelen på Hverdagsdansk)
og sådan lyder det i den autoriserede 1992-oversættelse:
Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.
Tidligere på aftenen faldt jeg så over en hjemmeside for en amerikansk bog der hedder unChristian (uKristen), som er et forsøg på at sætte fokus på at kirken i store træk har et image-problem, hvis man spørger almindelige mennesker. Nogle af de tillægsord der bliver sat på os kristne er “hykleriske”, “ufølsomme” og “dømmende”. Selvom bogen er amerikansk tror jeg mange af de samme ting gør sig gældende i Danmark, måske endda i større grad?
For en times tid siden satte jeg mig i sofaen og læste lidt i Max Lucados bog Det drejer sig ikke om mig og kapitlet jeg læste handlede netop om det der står i 2. kor. 3,18. Det handler om hvordan vi er sat her i verden for at spejle os i Gud, og afspejle hans herlighed her i verden.
Dette sammentræf fik mig til at standse op og tænke lidt. Sammenhængen mellem vores opgave som Guds spejle og kirkens image-problem. Den er vist til at føle på, for kirken består af os! Selvom sammenhængen er indlysende, og det er tydeligt at der bør være fokus på emnet, er det straks sværere at praktisere.
Nogle kristne mener at det vigtigste er kærligheden, og at der derfor ikke er grænser for hvad vi skal elske og acceptere hos vore medmennesker. Andre går i den anden grøft og har nærmest ikke øje for mennesker uden for kirken, fordi de er for anderledes.
Jeg tror vejen midt mellem disse yderpunkter er den vi skal gå. Som kristne er vi kaldet til at elske vores næste uden forbehold for deres livsstil, men vi er også kaldet til at lede dem til Jesus, så de kommer ind i en forandringsproces der skabes af Guds kraft – en proces alle kristne bør leve i, for vi er bestemt ikke fejlfrie. Vi har brug for formaning og oplæring hele livet. På trods af vor forandring er vi stadig kaldet til at række ud til verden omkring os, istedet for at miste kontakten. Det er en balancegang hvor vi ikke kan undgå at komme til kort – vi må søge trøst og vejledning hos Gud. Dertil kommer kampen mod fordommene. De er en mur mellem Jesus og mennesker. En mur, hvor der i stedet burde være et spejl, der spejler Guds herlighed.
Lad os spejle os i Gud, lade os forvandle af hans ånd og spejle hans herlighed ud i denne verden.
6. March 2008 Lørdag den 29. marts finder det globale event Earth Hour sted. Alle opfordres til at slukke lyset og alt andet unødvendigt elektrisk udstyr i en enkelt time for at begrænse CO2-udslippet og markere at klimapolitik og miljørigtigt energi er vigtigt. I Danmark vil det foregå kl. 20-21. Man kan argumentere for at sådan et tiltag ikke flytter ret meget, men bare får folk til at pudse deres glorie i stedet for at gør en forskel i det daglige. Herfra skal der alligevel lyde en opfordring til dig om at være med i håbet om at det bliver til mere end den ene times omtanke
Du kan læse mere på den danske side Sluk lyset Danmark, hvor du også kan finde gode råd til at nedsætte dit CO2-forbrug i dagligdagen. Du kan også læse Politikens artikel 13 storbyer vil slukke lyset.
Politiken: Danske byen slukker lyset
3. March 2008 … eller jeg medvirker i hvertfald i en podcast. Det er nok lidt snyd at kalde det fremtidens radio, men jeg er lidt large
Hvis du ikke kender begrebet podcast, kan du læse mere på DR’s side om podcasts.
I weekenden besøgte Tabitha og jeg nogle venner i Kolding, og det blev blandt andet til en spontan podcast om musik i samarbejde med Jeppe Lund. Han er bl.a. hjernen bag lovsangskonceptet nu:praise, som udgav CD’en ONE i 2005. Vi har før snakket om at lave noget radio eller en podcast for at udbrede gode kristne kunstnere i Danmark, og takket være Jeppes “Det gør vi da bare”-indstilling har vi nu noget helt konkret.
Du kan lytte til den, enten ved at hente podcasten direkte som MP3 eller abonnere på nu:praise podcasten i iTunes eller et andet program.
Podcastens indhold
1/ Jaime Jamgochian – “Hear my worship”, “Giving it all”.
2/ Derek Webb – “My enimies are men like me”.
3/ Brian & Jenn Johnson – “We believe”, “Isn’nt He great”.
4/ Gileah and the ghosttrain – “the devil”.
5/ Andrew Osenga – “After the garden”.
6/ Phil Wickham – “Messiah”, “Grace”.
7/ Skillet – “Rebirthing”, “Say goodbye”, “Better than drugs”, Whispers in the dark”, “The last night”.
8/ Meredith Andrews – “More of you”, “Highest praise”.
9/ Jeremy Casella – “Distress Signal”
Kom meget gerne med kommentarer
26. February 2008 For at fejre min fødselsdag havde vi i lørdags inviteret hele familien til fest hos mine svigerforældre i Herlev. Desværre kunne ingen af mine brødre og deres familier være med. Her er nogle billeder fra dagen






20. February 2008
Gennem den fremragende podcast The Bored-Again Christian fandt jeg frem til kunstneren Brooke Waggoner. Hun laver noget dejligt musik, som kan kategoriseres pop/folk eller måske endda klassisk country! Musikken er en meget enkel og smuk blanding af klaver og strygere, indimellem ledsaget af andre instrumenter. Sangene er velkomponerede og tilpas alternative så de forbliver interessante. Du kan hente hendes EP Fresh Pair Of Eyes helt gratis, og det vil jeg bestemt opfordre dig til
DOWNLOAD: Fresh Pair Of Eyes
19. February 2008 Avisen Politiken har for nyligt gjort det muligt at kæde artikler på deres net-avis sammen med indlæg på blogs. Det fungerer ved hjælp af tjenesten Twingly, og når et blogindlæg linker til en artikel på politiken.dk vil der også være et link tilbage til den pågældende blog nederst i artiklen. Det betyder dels at alle med en blog har mulighed for at kommentere eller uddybe nyhedsstof, dels at der vil være flere potentielle besøgende til en blog der kommenterer. Det er en spændende udvikling, men det undrer mig egentlig at det ikke er slået igennem tidligere og mere bredt. Jeg testede systemet i indlægget “Måneformørkelse” og jeg må sige at det har givet pote. Der er kommet mange nye besøg ad den vej. Læs mere om tilbuddet og teknikken.
18. February 2008 Jeg tilbragte lidt af min formiddag i en kø foran Fona, og jeg gik hjem med 5 billetter til R.E.M. i Parken den 6. september
Det bliver totalt fedt!
[youtube:http://www.youtube.com/watch?v=_We6ubpUHZs]
13. February 2008 Jeg synes naturens specielle fænomener er ganske fascinerende, så jeg håber jeg kan få mig selv til at stå tidligt op onsdag torsdag i næste uge hvor der er spået måneformørkelse
Hvis det er muligt, uden at skulle gå alt for langt hjemmefra, vil jeg prøve mit nye stativ af og se om jeg kan få et lidt bedre billede end sidst:

8. February 2008 Jo, den er god nok
Du er på ichtys.dk, men den ser bare lidt anderledes ud. Jeg har brugt lidt tid på at forny siden, så du må altså vænne dig til at det ser sådan ud fremover. Der er blevet plads til en bedre integration af billedgalleriet, så du kan altid se 4 tilfældige billeder fra galleriet til højre. Der også plads til nogle bredere billeder i indlæggene, og det er jo rart når jeg af og til viser et billede frem. Og så er det jo bare rart med noget fornyelse
Jeg vil også benytte lejligheden til at vise hvordan hjemmesiden har set ud i tidligere tider




Jeg beklager det manglede top-billede. Det var vistnok et billed af en rødlig ørken-sandbanke.
Nye kommentarer