Ny stil

Date 8. February 2008

Jo, den er god nok :) Du er på ichtys.dk, men den ser bare lidt anderledes ud. Jeg har brugt lidt tid på at forny siden, så du må altså vænne dig til at det ser sådan ud fremover. Der er blevet plads til en bedre integration af billedgalleriet, så du kan altid se 4 tilfældige billeder fra galleriet til højre. Der også plads til nogle bredere billeder i indlæggene, og det er jo rart når jeg af og til viser et billede frem. Og så er det jo bare rart med noget fornyelse ;)

Jeg vil også benytte lejligheden til at vise hvordan hjemmesiden har set ud i tidligere tider :)

v7

v6

v4

v2

Jeg beklager det manglede top-billede. Det var vistnok et billed af en rødlig ørken-sandbanke.

Faste

Date 4. February 2008

De fleste mennesker tænker ikke over at fastelavn indleder fastetiden, men jeg tror der er noget sundt og godt i den gamle tradition med at aflægge noget, for at søge Gud. Jeg har flere gange tidligere holdt faste, ikke fra mad, men fra ting jeg følte havde fået en for stor plads i mit liv.

Jeg har i år besluttet at faste fra Facebook og derudover begrænser min kone og jeg os til højst at drikke et enkelt krus kaffe dagligt. Begge dele gør vi for, overfor os selv, at understrege at vi ikke ønsker eller behøver at være afhængige af noget andet end Gud.

Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

Matt. 6,33

Måske gør kaffen eller Facebook umiddelbart ikke den store forskel, men bruddet med rutinerne minder os om grunden til at vi ønsker at bryde dem. Mit håb for fasten er at blive mindet om min afhængighed af Gud, når jeg bliver nødt til at begrænse min kaffedrikning og når jeg har lyst til at tjekke Facebook.

Selvom fastetiden er gået i gang, vil jeg opfordre dig til at overveje hvad der tager tid, energi og fokus i dit liv. Er der noget du bør aflægge for at rette fokus ind på Gud?

Fødselsdagsgaver

Date 31. January 2008

Som nogen sikkert ved havde jeg fødselsdag i går. Af min kone fik jeg bl.a. en blitz der kan afsløre hvor fedtet vores kaffekande er :)

Fedtet kaffekande

Den er så smart at den ikke engang behøver sidde på kameraet, og det kan man jo lave meget sjov med. Det skal måske lige siges at lampen på billedet nedenunder er slukket! Forhåbentlig finder jeg nogle bedre motiver en anden dag ;)

Lampe

Jeg fik også et dejligt kamerastativ, så nu har jeg ingen undskyldning for at ryste på hånden næste gang der er en månehalo!

Tak, kone, for alle de lækre ting :D

Blitz: Nikon Speedlight SB-600
Stativ: Manfrotto 055XPROB

Skift dit objektiv hurtigt

Date 25. January 2008

Hvis du har et spejlreflekskamera med flere objektiver, kender du sikker problematikken ved at skifte mellem dem hurtigt. Hvis man vil undgå støv i selve kameraet er det nemlig vigtigt. På YouTube faldt jeg lige over en super god og hurtig teknik til det.

[youtube:http://www.youtube.com/watch?v=PiWctOW5p6A]

Månehalo

Date 22. January 2008

I går aftes ringede min svoger og gjorde mig opmærksom på den flotte halo der var rundt om månen. På opfordring forsøgte jeg at få et par billeder af den på trods af mangel på stativ. Det blev lidt grynet, men man kan da se det :) Det var et fyldigt fænomen, så jeg havde besvær med at få plads til det i min videste vidvinkel på 18mm.

Halo omkring månen 21/1 2008

Se mere på DMI’s hjemmeside.

Mmm :)

Date 16. January 2008

Mere er der vist ikke at sige!

[youtube:http://www.youtube.com/watch?v=klpNzJ7_cNc]

Fysisk spamfilter

Date 9. January 2008

Nogle gange kunne jeg ønske mig at der sad et fysisk spamfilter på vores brevsprække. Det burde være ulovligt at adresseomdele reklame med mindre modtageren havde givet samtykke. “Ingen reklamer tak!”-skiltet er selvfølgelig opfundet, men pga. et hul i lovgivningen virker det kun delvist. Selv hvis det virkede effektiv, ville jeg være ked af at undvære ugens katalog fra Fakta, Netto og Føtex – de dagligvarebutikker vi rent faktisk bruger. Det kører åbenbart efter alt eller intet-princippet.
Jeg kan godt se det sorteringsmæssige (og økonomiske) problem i at tilbyde delvis af- og tilmelding af reklamer, men det må afsenderen jo så tage med, hvis de absolut vil omdele reklamer :)
Jeg tror også at det miljømæssigt vil være ganske forsvarligt at stramme reglerne op – tænk hvis bare nogle af de ca. 40 årlige kg reklamer kunne skæres væk!

Gonøf!

Date 8. January 2008

Jeg blev tidligere på dagen mindet om noget helt fantastisk fjernsyn fra min barndom. Husker du Bamse på planeten Joakim, Forlæns og Baglæns – Det var eminent!

Her er et lille gensyn! Det er helt fantastisk :D

[youtube:http://www.youtube.com/watch?v=jGOFoDpUHOA]

Gonøf og judeluih!

Eksamen

Date 7. January 2008

Så er mine eksamener overstået for denne gang. Jeg har i dag været til eksamen i Bibelkundskab hvor jeg trak emnet “Tempelkult og præsteskab” og selvom jeg var meget nervøs for denne eksamen gik det godt, og udover resultatet “Bestået” fik jeg også kommentaren “Rigtig godt” med på vejen. I lørdags (Ja, i LØRDAGS!) var jeg til eksamen i Latin, hvor jeg fik karakteren 4, hvilket svarer til 7 på den gamle skala. Nu har jeg studiefri resten af januar, men jeg tror godt jeg kan få tiden til at gå – Der er i hvert fald en del løse ender her i lejligheden :)

FacebookSync

Date 3. January 2008

Hvis du er macbruger og benytter dig af Facebook, kan du med fordel tage et kig på FacebookSync. Programmet gør det muligt at hente manglende oplysninger fra dine Facebook-venners kontaktinfo, og tilføje dem til adressebogen på din computer. Der kan både hentes adresser, telefonnumre, emails og profilbilleder. Nemt og gratis :)

Link: FacebookSync